Skip to content

Latest commit

 

History

History
53 lines (38 loc) · 2.6 KB

README.md

File metadata and controls

53 lines (38 loc) · 2.6 KB

3.semesterProject

Robtek 3. Semester project

Projektoplæg 3 semester Robotteknologi Efteråret 2015

Indledning:

Signalbehandling er en central kompetence for en civilingeniør i robotteknologi, idet robotter må forventes at skulle udstyres med et stadigt stigende antal og typer af sensorer; det være sig optiske, akustiske, elektriske, kameraer mv. Disse censorer vil være nødvendige dels for at styre, manipulere og overvåge robottens bevægelser, dels for at tilgodese, at den kan løse sine konkrete opgaver. For at understøtte denne og andre kompetencer er det ligeledes vigtigt, at en civilingeniør i robotteknologi behersker et objektorienteret programmeringssprog og besidder betydelig viden om datakommunikation og softwareudvikling.

Projektbeskrivelse:

Semesterprojektet har på mange måder en eksperimenterende tilgang, hvor det i høj grad er op til jer selv, hvorledes løsningen skal skrues sammen. Følgende ting ligger dog fast:

  1. Bærbare computere skal kommunikere med hinanden, eller evt. et embedded system, ved udveksling af lyd.
  2. Der skal anvendes DTMF‐toner, og der skal designes en kommunikationsprotokol.
  3. Hertil skal der udvikles en distribueret applikation i C++.
  4. Der skal anvendes en lagdelt softwarearkitektur
  5. Arkitekturen kunne være client/server med f.eks. tykke klienter.

Det forventes, at applikationen udfører et eller andet meningsfyldt, men denne del er i høj grad op til projektgruppen selv (det vil dog nok være en god idé at få løsningsforslaget godkendt af projektvejlederen). Et eksempel kunne være, at serveren kontrollerer en chat mellem to klienter. En anden mulighed kunne være, at serveren uddeler opgaver til klienterne (beregning, fremskaffelse af data) og resultaterne af disse opgaver kommunikeres tilbage til serveren, som gør et eller andet ved dem og præsenterer dem i en UI. Kommunikationen kunne også foregå med et embedded system, som styrer f.eks. en lille robotbil. Husk dog det er en god idé, at jeres projekt har en fornuftig færdiggørelsesgrad i forhold til det I planlægger at gennemføre, og at jeres ambitionsniveau er realistisk.

Rapporten:

Rapporten skal indeholde dokumentation for den udførte del af arbejdet, såvel analyse som begrundelse for de beslutninger, der er truffet undervejs, beskrivelse af de implementerede løsninger herunder afprøvnings‐ og måleresultater. Rapporten omfang skal være på maks. 50 A4‐ sider, ekskl. bilag og kode, som evt. kan vedlægges på en CD. Eksaminationen tager udgangspunkt i rapporten.

Rapporten skal afleveres i 2 eksemplarer senest fredag den 18. december kl. 12:00 i Ø28‐603D‐3