layout | title |
---|---|
lecture |
Bliv vært |
Hvem som helst kan blive vært for et lokalt D-Pop-arrangement. En typisk vært er læreren i programmering eller matematik på en ungdomsuddannelserne, en privatperson, et institut for datalogi, en forening for sociale aktiviteter på en arbejdsplads, en hobbyprogrammeringsklub, en forening, festudvalget på et kollegium, en højskole, osv.
Det koster ingenting og man forpligter sig til ingenting.
Et lokalt arrangement kan henvende sig til 5 deltagere eller 100 deltagere, det kan være åbent for offentligheden eller forbeholdt venner, kolleger, elever eller medlemmer. Det kan registrere deltagere eller lade være.
Du kan kontakte Katrine Sandø på [email protected] for at få adgang til forskellige former for markedsføringsmateriale, som fx t-shirts eller kopper.
Det skal være nemt at være vært for D-Pop. Men som minimum bør du
-
stille fysiske rammer til rådighed og sørge for adgang for målgruppen. Der skal være et bord per hold, med tre stole. For eksempel klasseværelse, opholdsareal, fælleskøkken, vandrehal, kantine, fredagsbar, din dagligstue. Det kræver muligvis at du reserverer et lokale og forhører dig om alarmsystemer fredag eftermiddag. Deltagerne skal kunne komme ind og ud, gerne en halv time inden og efter arrangementet, og kune tilgå et toilet.
-
stille en internetforbindelse til rådighed, gerne trådløs, og sørge for at deltagerne har adgang (eduroam, gæsteindlogning, seddel med løsenord til det lokale trådløse netværk, muligvis kabler og adaptre)
-
registrere dig som lokal arrangør hos os, så vi ved, hvem der er med. Mest fordi det er hyggeligt og vi selv er nysgerrige. (Så må du gerne finde på et unikt navn til dit lokale arrangement.)
-
selvom tilgængelighed er en af D-Pops kerneværdier, må du godt begrænse adgangen til dit arrangement, fx til “tredje Y på Ballerup gymnasium”, “studerende på Introduktion til Python på SDU”, “betalende medlemmer i Grindsted Husmoderforenings Programmeringsklub”.
-
åbne dørene for offentligheden. Typisk kræver det administrativ støtte, deltagerregistrering og er nok forbeholdt de højere læreanstalter. Hvis du har lyst til at skrue helt op for ambitionsniveauet, med discokugle og formationdansere og DJ (eller en strygekvartet i baggrunden): slå gækken løs, vi dømmer ikke.
-
kræve deltagerregistrering (hos dig) i forvejen
-
stille mad og forfriskninger til rådighed, og muligvis finde egne sponsormidler for dette
-
gøre separat reklame for det lokale arrangement, så længe D-Pop-identiteten forbliver synlig.
-
I ugerne op til D-pop gøre opmærksom på opvarmningsøvelser på dpopopvarmning.kattis.com.
-
Yde hjælp til opvarmingsøvelserne (så godt du nu kan)
-
Udvælge og muligvis forberede D-popstjerner til at yde hjælp under arrangementet. Du kan også selv være en. Se hvordan man bliver d-popstjerne.
-
Bygge videre undervisningsforløb i anslutning til D-Pop baseret på de svære opgaver. Materialet bliver gjort tilgængelig under en passende licens som fx CC-BY-SA, så du kan bygge videre og forandre alt hvad du vil.